En køreplan er bare nogens ide om, hvordan toget skal køre... De der bruger det nedslidte skinnenetværk ved, at der kan være endda meget langt fra køreplanen til den virkelige verden. Det er politikerne der har ansvaret for den manglende vedligeholdelse af skinnerne – og befolkningen der døjer med konsekvenserne. Sådan er det også med køreplanen for at få den nedstemte forfatning køreklar igen. Det er EU-elitens ide, det er deres køreplan – men os og vores folkestyre der kommer til at lide, hvis deres plan holder.

Man siger at liden Tue kan vælte et stort læs. Særligt hvis Tue får hjælp fra mange andre Folkebevægelses aktivister kan vi for alvor sætte pres på kravet om en afstemning. Syv ud af 10 vælgere ønsker at stemme – dette billede går igen i mange andre EU-lande. Hvordan kan det så være at politikerne synes de ikke skal høres? Tjah – man kan forestille sig en række argumenter:
Det er stort set det samme, vi skal stemme om! Eller for at sige det på matematisk: Forfatningen minus de gamle traktater er stort set lig med det udkast til ny traktat der ventes at komme meget snart.

Det, man skærer væk, er først og fremmest det, der er dækket ind af de gamle traktater. Selvfølgelig gør det forskel, at de skriver teksten mere knudret og fjerner åbenlyse henvisninger til hymne og flag.
Og naturligvis kan de påstå, de har lyttet til befolkningerne, når de siger, at der ikke længere skal være en EU-udenrigsminister, som kaldes en EU-udenrigsminister. I stedet skal vi have en person til at fungere som udenrigsminister, ham kalder vi så EUs “Høje Repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik”.

Der er altså sket en kosmetisk ændring – men uden ideen fra forfatningen er påvirket. Med andre ord – der er hugget en hæl og klippet en tå og lavet alle mulige og umulige krumspring. Ikke fordi man vil give befolkningerne et dokument, de kan stå inde for, men fordi man vil have en tekst, der kan flyve under den juridiske radar, så den ikke automatisk udløser en eller flere folkeafstemninger.

Hvad gør vi så ved det? Der er flere muligheder. Vi kan sætte os hen i et hjørne og tude, og råbe “Anders Fogh er tarvelig!” Dette skal jeg naturligvis ikke forhindre nogen i, jeg tvivler dog på, at det skaffer os en afstemning.

Den anden mulighed er at presse på, rejse og udbrede kravet om en folkeafstemning. Folkebevægelsens forretningsudvalg har sat en indsamling i gang – vi vil have så mange som muligt til at underskrive det helt rimelige krav, at ligegyldigt hvordan traktat-teksten ser ud, når de er færdige med at forhandle – så vil vi have den til afstemning.
Du kan hjælpe med at løfte indsamlingen. Det kan du gøre ved selv at skrive under – enten på en liste eller på hjemmesiden www.euafstemning.dk. Du kan have en indsamlingsliste med dig i hverdagen, og få familie, venner, naboer og kollegaer til at skrive under.

Du kan stille dig op på gaden og samle underskrifter ind. Du kan starte en smskæde, der opfordrer alle til at underskrive kravet på hjemmesiden. Du kan skrive et læserbrev om kravet, og du kan sende en mail til alle du kender hvor du opfordrer dem til at være med.
Mulighederne er mange, og det skal de også være. Vi har brug for, at alle giver en hånd med. Kun sådan kan vi være med til at skabe det politiske pres der gør, at Fogh giver os lov til at se folkestyret i funktion. Der giver os mulighed for at sige klart NEJ til den kosmetisk ændrede forfatning.