Udkastet til forfatningstraktat opererer med det såkaldte ”dobbelte flertal”. Det betyder, at et forslag skal vedtages af 55 pct. af landene, og disse lande skal repræsenterer 65 pct. af EUs samlede befolkning. Omvendt betyder det så også at lande, som tilsammen repræsenterer 35 pct. af EUs befolkning. udgør et blokerende mindretal.
Den konkrete effekt af dette system er at give nogle få store lande altafgørende indflydelse på hvordan EU skal udvikle sig. Konkret vil EUs største land, Tyskland, f.eks. sammen med Italien, Spanien og et hvilket som helst andet land*, kunne blokere for ethvert forslag, som de ikke måtte være enige i.

Denne magt til især Tyskland faldt Polen for brystet. De fremlagde derfor et andet forslag, som byggede på at landenes stemmevægt skulle udregnes som en kvadratrod af deres befolkningstal. Dette forslag ville ikke i sig selv gavne Polen stemmemæssigt, men det ville give mindre magt til de store lande i EU: Spanien, Italien, Storbritannien, Frankrig og især Tyskland. Samtidig ville det give relativt mere magt til de mellemstore lande som f.eks. Danmark.

Polsk forslag imod superstat

Baggrunden for det polske forslag er en historisk betinget frygt for magtfulde naboer. Men for den aktuelle regering i Polen handler det også om at spille på de nationalistiske strenge. F.eks. da premierminister Jaroslaw Kaczynski med slet skjult adresse til Tyskland udtalte, at hvis ikke Polen ”havde skullet gennemleve årene 1939-45, ville Polen i dag have et befolkningstal på 66 millioner”.
Så der kan være mange gode grunde til at være imod den nuværende polske regering og dens reaktionære politik, som tvillingbrødrene Kaczynski står for. Men Polens konkrete forslag om stemmefordelingen i EU er ikke en af dem. Det er tværtimod ganske moderat.

En del af forsøget på at opbygge EU-staten er, at landenes stemmevægte svarer til deres størrelse frem for at hvert land taler med en stemme. Det tyske forslag går et stort skridt i den retning. Diskussionen om det polske forslag handlede derfor i virkeligheden om, hvor meget EU skal være et samarbejde mellem stater, og hvor meget det skal være en superstat.

Fogh svigtede danske interesser

I den forbindelse er det værd at bemærke, at Anders Fog Rasmussen afviste det polske forslag med den begrundelse, ”at et lands vægt og betydning afhænger ikke først og fremmest af stemmevægten, men af argumenternes vægt”. På den baggrund kan det jo undre, hvorfor de store lande stod så fast på at bevare deres store stemmeandel.
Topmødets resultat hvad angår stemmevægte blev et nederlag for Polen. Ganske vist blev de nye stemmevægtes ikrafttræden udskudt til 2014, med en overgangsordning frem til 2017. Men det bliver i sidste ende som især Tyskland havde ønsket. Til gengæld fik Polen en række frynsegoder. Og hvad angår brødrene Lech og Jaroslaw, så forlyder det, at de lever endnu.