Udgangspunktet for artiklen var, at det i løbet af fredagens forhandlinger var lykkedes den nyvalgte Nicolas Sarkozy at få fjernet en henvisning til ”fri og lige konkurrence” fra forfatningstraktatens paragraf om EUs målsætninger.

Ved den franske folkeafstemning i 2005 stemte flertallet nej. Det skete bl.a. ud fra en vurdering af, at forfatningstraktaten var for liberalistisk og prioriterede konkurrencehensyn over alt andet. Derfor var det nødvendigt for Sarkozy at komme hjem med et eller andet som antydede, at der nu var tale om en helt anden og mere social traktat end den, som franskmændene allerede havde forkastet – og at der derfor ikke var behov for endnu en afstemning.

Fri konkurrence stadig midlet

Men en ting er, hvad en nyvalgt fransk præsident har brug for med det formål at snyde sin befolkning, noget helt andet er de faktiske forhold i jernindustrien!
For som både statsminister Anders Fogh Rasmussen og kommissionsformand José Manuel Barroso gjorde opmærksom på, så er fri konkurrence for dem ikke et formål i sig selv, men et middel. Derfor var det egentlig helt i orden at fjerne hyldesten af den fri konkurrence fra EUs formålsparagraf og i stedet flytte den hen i en senere artikel om Unionens midler.

Og det er præcis hvad der sker. Sarkozy kan tage til Frankrig og fortælle at den fri konkurrence er ude af EU formålsparagraf og alle andre kan henvise til den protokol, som klart og entydigt vil fastslå EU-kommissionens kompetence som den frie konkurrences beskytter – også når det går ud over sociale hensyn.

Eller som Ritzau skrev i sin opsummering fra topmødet: Sarkozy ”fik sløjfet ordene "fri og lige konkurrence" i EU’s formålsbeskrivelse af det indre marked. Indgrebet er dog ren symbolpolitik, som ikke får nogle konsekvenser, bedyrer statsledere og EU-kommissærer”.
Det eneste spørgsmål som står tilbage er, hvorfor Politiken brugte sin forside på at forsøge at give sine læsere det - helt igennem fejlagtige indtryk - at EU skulle drømme om sætte hensynet til mennesker og miljø over hensynet til markedet og den fri konkurrence.