EU-parlamentsvalget den 7. juni blev et godt valg for Folkebevægelsen mod EU. Vores målsætning var at blive genvalgt til EU-parlamentet - om nødvendigt ved hjælp af valgforbundet med JuniBevægelsen. Det sidste blev ikke nødvendigt. Med 7,2 pct. og næsten 170.000 stemmer sikrede vi vores eget mandat i fin stil.

Der er flere grunde til det gode resultat. F.eks. den store indsats, som blev ydet af Folkebevægelsens flere tusinde medlemmer og vores 20 kandidater i front. Men en af de vigtigste grunde er nok, at det med vores hovedslogan lykkedes at ramme lige præcis det spørgsmål, som mange stiller sig: Skal EU bestemme alt?
På valgmøde efter valgmøde, på plakat efter plakat og på folder efter folder blev spørgsmålet gentaget. Og det til så stor irritation for EU-tilhængerne, at de ikke kunne lade være med at vrisse: ”Nej, selvfølgelig skal EU ikke stemme alt!”
Men dermed var bolden blot lagt til rette: For når nu EU ikke skal bestemme alt, hvorfor er det så lige, at I vil afskaffe forsvarsundtagelsen, så EU får mere at skulle have sagt på det militære område? Hvorfor vil I så afskaffe retsundtagelsen, så EU får mere at skulle have sagt på det retslige område? Hvorfor vil I så afskaffe euro-undtagelsen, så EU får mere at skulle have sagt på det økonomiske område? Og hvorfor er det så lige, at I vil gennemtvinge Lissabon-traktaten uden at spørge befolkningen – en traktat, som betyder, at på over 50 nye områder overføres magten til at bestemme fra det danske folketing til EU?

En anden vigtig grund til fremgangen er, at det lykkedes at få frem, at vi gør en forskel i EU-parlamentet. Vi sidder ikke bare nede i Bruxelles med hænderne over kors og siger nej til alt.
Selvfølgelig stemmer vi konsekvent nej til at overdrage mere magt til EU. Men samtidig kæmper vi – dag ud og dag ind – for mere åbenhed, for mere demokrati og for, at hvert enkelt land får ret til at gå foran, når det gælder lønmodtagerrettigheder, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø. Og indenfor den ramme slår vi et slag for en nordisk velfærdsmodel, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, og for et folkestyre, hvor det ikke er folket, der skal styres, men folket, der skal styre!

Men den flotte fremgang forpligter. Naturligvis til at gøre den indsats i Bruxelles, som vi har lovet vælgerne. Men også til at levere en kæmpe indsats herhjemme med information og argumenter, ikke mindst op til de folkeafstemninger om undtagelserne, som måske kommer.
Og her må vi åbent erkende, at Folkebevægelsens stemmemæssige fremgang ikke kan kompensere for JuniBevægelsens mistede mandat. Konkret betyder det f.eks. at op til kommende folkeafstemninger vil der være en kritisk stemme mindre i tv-debatterne. Favoriseringen af EU-tilhængerne vil blive endnu mere massiv.

Folkebevægelsen er grundlæggende imod EU. Det skal der ikke ændres på. For uden en klar vilje til at ville forlade EU, vil man altid være tvunget til at bøje nakken, når valget står konkret mellem EU-medlemskabet på den ene side og forsvaret af befolkningens interesser på den anden.
Men samtidig ønsker vi at række ud til de mange, bl.a. i Junibevægelsen, som deler vores kritik af EUs fortrædeligheder, men som ikke deler vores forståelse af, at det er EU som sådan, der er noget galt med. Vi er klar til at finde former, hvor indenfor et frugtbart samarbejde kan finde sted. Både for at opnå resultater her og nu, men også for at indhøste fælles erfaringer om, hvordan kampen mod opbygningen af EU-staten kan føres på den bedste måde.