Folkebevægelsens MEP Søren Søndergaard deltog i den europæiske fagbevægelses demonstration i Strasbourg dagen før afstemningen. Foto: Henrik Bang Andersen

Ingen undtagelser til reglen om maksimum 48-timers arbejdsuge, og enhver form for rådighedstid skal regnes som arbejdstid. Det blev resultatet, da EU-parlamentet den 17. december afviste det kompromis om arbejdstid, som medlemslandenes regeringer var kommet frem til i Rådet.

Mobilisering mod forslaget
Forud for afstemningen i parlamentet marcherede omkring 15.000 mennesker gennem Strasbourgs gader i protest mod forslaget, som vil åbne for en markant udvidelse af den ugentlige arbejdstid til max 65 timer i gennemsnit og i yderste konsekvens helt op til 80 timer på en given uge.
Fagbevægelsen krævede, at tre punkter skulle fjernes fra Rådets kompromis.
For det første skulle den individuelle undtagelse (”opt-out” mulighed) fjernes. Undtagelsen betyder, at arbejdstagere kan indgå en personlig aftale med deres arbejdsgiver om at arbejde mere end 48 timer per uge.
For det andet vil fagbevægelsen ikke acceptere Rådets definition af arbejdstid, der vil betyde, at inaktiv arbejdstid på arbejdspladsen ikke tæller med i arbejdstidsregnskabet. Og endelig afviste fagbevægelsen, at den referenceperiode, som arbejdstid beregnes på baggrund af, forlænges fra de nuværende 4 måneder til 12 måneder.


Farvel til ”opt-out”

Fagbevægelsen og lønmodtagernes mobilisering mod forslaget virkede. I EU-parlamentet var der flertal for et forslag om at annullere brugen af den individuelle undtagelse senest tre år efter, at direktivet træder i kræft. Parlamentet afviste ligeledes at ændre definitionen af arbejdstid. Ændringsforslaget om, at bevare referenceperioden på 4 måneder kunne dog ikke finde opbakning i parlamentet.
I dag gør 15 medlemslande brug af undtagelsen, og der er stor opbakning i Rådet til at bevare muligheden. Den danske regering støtter Rådets kompromis på trods af modstand fra LO, AC og FTF. Regeringen er især interesseret i at få vedtaget den nye definition af arbejdstid, og i et brev fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til de danske medlemmer af EU-parlamentet understreges vigtigheden af, at kompromiset vedtages.
Forslaget skal nu igennem den såkaldte forligsprocedure mellem EU-parlamentet og Rådet.

Se flere billeder fra demonstrationen mod arbejdstidsdirektivet - klik her!