Først kom dommen i Viking-sagen 11. december 2007, der viste at der ikke er hold i LO’s og regeringens påstand om, at EU ikke kan blande sig i konfliktret. Dommen slog nemlig fast, at konfliktretten skal afvejes i forhold til andre grundlæggende EU-rettigheder, herunder virksomhedernes frie etableringsret.

Lige arbejde for ulige løn

Lige løn for lige arbejde erstattes med lige arbejde for ulige løn. Derefter slog Vaxholm-dommen 18. december 2007 fast, at der ikke må bruges kollektive kampmidler til at håndhæve overenskomster, der går ud over den kerne af minimumsrettigheder, der er opremset i udstationeringsdirektivet. Dette er stik modsat den danske regerings opfattelse af udstationeringsdirektivet, men dommen efterlader ingen tvivl: udenlandske virksomheder er kun forpligtet til at overholde de ufravigelige regler om minimumsbeskyttelse!

Medlemsstaterne kan definere minimumsbeskyttelsen via overenskomstaftaler, så længe disse finder generel anvendelse (ifølge udstationeringsdirektivets definition). Det er tvivlsomt om de danske overenskomster kan påberåbe sig dette og dermed kræves overholdt. EU har allerede taget stilling til det danske overenskomstsystem i forbindelse med deltidsdirektivet, som EU krævede indført som lov. EU anså nemlig ikke danske overenskomster som generelle, bl.a. fordi det ikke er ulovligt at stå uden for en overenskomst og fordi der findes konkurrerende forbund.

Senest i rækken kom Rüffert-dommen 3. april 2008, der slår fast, at offentlige myndigheder ikke ved offentligt udbud kan stille krav til leverandører og underleverandører om, at leve op til gældende løn- og arbejdsforhold i et givent område.

Nordisk model hindrer fri bevægelighed

EF-domstolen sætter også spørgsmålstegn ved det kollektive overenskomstsystem. Kapitalens, varernes, tjenesteydelsernes og arbejdskraftens frie bevægelighed er fundamentale rettigheder i traktaten. Derfor skal EUs regler sikre, at der ikke er hindringer for virksomheder, når de arbejder i et andet medlemsland. Og her kritiserer EF-domstolen den nordiske aftalemodel. Domstolen mener, at det er mindre attraktivt for udenlandske virksomheder at arbejde i et andet EU-land, hvis det kræves, at overenskomstforhandlingerne er tidsubegrænsede.

Domstolen siger endvidere, at reglerne for løn- og arbejdsforhold skal være så klare, at man kan sidde i et hvilket som helst EU-land og vurdere, hvad lønomkostningerne vil blive, hvis man byder på en opgave i en anden medlemsstat. Med andre ord: Hvis de nationale regler ikke er klare, er kollektive kampskridt ikke tilladt

Endelig mener Domstolen ikke, at man kan fastsætte mindsteløn ved at have kollektive overenskomster, der overlader det til arbejdsmarkedets parter. Begrundelsen er, at det ikke er ulovligt for virksomheder, der hører til i landet at stå udenfor. Det anerkendes således ikke, at det er arbejdsmarkedets parter, og ikke staten, der skal opretholde overenskomsten. EF-domstolen kritiserer således en overenskomstmodel baseret på forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, hvor de nyder udstrakt autonomi til, at indgå en aftale der afspejler de konkrete omstændigheder.

Med dommene tegner sig en tendens, hvor der er et hierarki af normer i EU med de fire markedsfriheder øverst. Hverken de danske politikere eller ILO-konventioner ændrer ved det, for i sidste ende er det EF-domstolen, der træffer beslutninger på baggrund af EU-lovgivningen, og her har Domstolen allerede talt: markedsfriheder står over arbejdstagerrettigheder!


FAKTA:

Den danske regerings indlæg til EF-domstolen i Vaxholm-sagen (pkt.9):

”Det danske arbejdsmarked er ligesom det svenske kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter har autonomi og frihed til ved aftale at regulere løn- og arbejdsmarkedsvilkår uden indblanding fra staten. Parternes ret til at konflikte i forsøget på at blive enige om en aftale er et helt afgørende og grundlæggende element i den danske aftalemodel.

Konfliktretten er historisk forankret og er et centralt led i den danske arbejdsmarkedsmodel, som nyder almindelig anerkendelse i EU på grund af de fleksible løn- og arbejdsvilkår kombineret med et socialt sikkerhedsnet. Den danske arbejdsmarkedsmodel må tillige anses som et grundlæggende element i den danske samfundsmodel, herunder vedrørende rolle i fordelingen mellem arbejdsmarkedets parter og lovgivningsmagten”.
30. januar 2006

Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder

Artikel 28:
Forhandlingsret og ret til kollektive skridt

"Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveau og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser."