Søren Søndergaard til EFS’ demonstration mod europagten i Bruxelles den 24. marts.

Den 24. marts meddelte statsminister
Lars Løkke Rasmussen på
EU-topmødet i Bruxelles, at Danmark
tilslutter sig EUs nye euro -
pagt. Samtidigt deltog titusinder i
en stor demonstration i gaderne i
Bruxelles mod pagten og dens
konsekvenser.
- Der er intet positivt i det foreliggende
forslag, konstaterede John
Monks, generalsekretær for den
europæiske faglige sammenslutning
EFS (forkortet ETUC på engelsk),
der arrangerede demonstrationen.
- Det er en uacceptabel og asocial
pagt, som giver EU mulighed
for at fremme forringelser af lønninger
og pensionsforhold, siger
Folkebevægelsens EU-parlamentariker
Søren Søndergaard, der deltog
i EFS’ demonstration.
I det svenske parlament havde
et flertal – Socialdemokraterne,
Venstrepartet, Miljøpartiet og Sverigesdemokraterne
– sagt nej, da
pagten er et alt for vidtgående indgreb
i retten til selvbestemmelse
for eksempel omkring lønudvik -
lingen.
– Efter min vurdering kan den
flytte løndannelsen over til EU,
siger de svenske socialdemokraters
økonomisk-politiske ordfører
Thomas Östros og mener, at den
nordiske arbejdsmarkedsmodel vil
blive undergravet af pagten.

Pagt for lavere løn og højere
pensionsalder

Pagten blev først foreslået den
4. februar af Tysklands forbunds -
kansler Angela Merkel og Frankrigs
præsident Nicolas Sarkozy.
Forslaget rummede politiske mål
om lavere løn, højere pensions -
alder, fælles selskabsskat og udgiftsloft
i finanslove. Forslaget havde
en direkte indgribende karakter,
som straks fik en del EU-lande og
ikke mindst fagbevægelsen til at
stritte imod.
- Det er fuldstændigt uacceptabelt,
at EU skal blande sig i løn -
regulering, sagde LOs formand
Harald Børsting i Nyhedsbrevet fra
Folkebevægelsens faglige udvalg
den 4. marts.
11. marts blev forslaget modereret
på et møde mellem eurolandenes
regeringsledere til endelig
godkendelse på EU-topmødet den
24. marts. Målene blev bevaret,
men nu skal regeringerne og arbejdsmarkedets
parter selv opfylde
dem. Landene udenfor euroen fik
12 dage til at meddele, om de ville
med på vognen.
Lars Løkke Rasmussen var
straks interesseret. Socialdemokraterne
og SF afkrævede regeringen
en garanti for, at pagten ikke på -
virker dansk selvbestemmelse over
den økonomiske politik, løndannelse
og arbejdsmarkedsmodel,
pensionsalderen og euroundtagelsen.
Sammen med de radikale og
regeringen indgik de i hast en
aftale om pagten og sagde ja til
den, hvorpå Børsting vendte på en
tallerken og nu velsigner pagten,
selvom LO på europæisk plan
(EFS) ikke gør det.

Løkke: Pagt bestemmer
politikken

Blækket på aftalen var ikke tørt,
før statsministeren angreb S-SFs
økonomiske plan ”Fair Løsning”
for at være i strid med pagten.
”Mens alle andre europæiske
lande er i gang med at træffe
svære beslutninger for at få styr på
underskud og gæld, anbefaler S og
SF den stik modsatte strategi –
nemlig at øge de offentlige udgifter”,
sagde Lars Løkke Rasmussen
til Jyllands-Posten, hvor EU-professor
Marlene Wind fra Københavns
Universitet gav ham ret:
”Man vil skulle argumentere
godt og grundigt i Bruxelles for, at
Fair Løsning lever op til europagtens
retningslinjer. Men hvis Danmark
et år vælger at pumpe penge
ud i den offentlige økonomi, vil
der med stor sandsynlighed ikke
ske andet, end at man vil få en
påtale”.
I følge pagten skal regeringen
fortælle EU til april, hvad der gø -
res i Danmark for at nå målene.
”Jeg skal ikke hjem og opfinde
noget nyt. Jeg skal sådan set bare
hjem og fortsætte det arbejde, vi
har i gang. De tiltag er en del af
det her, og det gælder også tilbagetrækningsreformen
(afskaffelse
af efterlønnen, red.) for at være
helt konkret”, sagde Lars Løkke
Rasmussen til NOTAT, inden han
rejste hjem fra topmødet.
Selvom LO-formanden er blevet
lun på pagten, er der stadig stærke
kræfter i dansk fagbevægelse, som
er meget køligere overfor den. Læs
FOAs forbundsformand Dennis Kristensens
kommentar inde i bladet.