Hovedarkitekterne bag europagten: EU-præsident Herman Van Rompuy, Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og Tysklands forbundskansler Angela Merkel ved topmøde i Bruxelles. Foto: Rådet / Christos Dogas
Om traktatændringen
MEP Søren Søndergaard var medstiller på tre ændringsforslag (17, 18a og 18b) i forbindelse med EU-parlamentets behandling af traktatændringen: 17) påpeger, at de skrappe betingelser for ydelse af finansiel bistand under den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) giver de medlemsstater, der har euroen som valuta, magt til at fratage andre EU-lande beføjelser inden for økonomisk politik, finanspolitik og socialpolitik, hvilket reelt betyder en udvidelse af de beføjelser, der er tildelt EU; er følgelig ikke enig i anvendelsen af den forenklede procedure for revision af traktaten, og opfordrer i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, i TEU, til, at den almindelige procedure for revision af traktaten anvendes;
18a) understreger, at enhver fremtidig traktatændring skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige revisionsprocedure for traktater;
18b) opfordrer medlemsstaterne til at gøre det muligt at afholde folkeafstemninger I alle EU-medlemsstater om forslag til ændringer af traktaten;
Søren Søndergaard stemte selvfølgelig selv for de tre forslag, der ikke gik igennem, og stemte mod selve gennemførelsen af traktatændringen.
Hverken S, SF, V eller K stemte for ovenstående ændringsforslag, men stemte for traktatændringen, der gik igennem med 494 stemmer for, 100 imod og 9 blanke.
Det europæiske LO (EFS/ETUC) havde opfordret parlamentet til at afvise traktatændringen, men uden held. Troels Juel & Ib Roslund

Torsdag aften den 24. marts meddelte EU-præsident Herman van Rompuy fra topmødet i Bruxelles, at "europagt plus" er vedtaget. Med europagten indføres en række nye forpligtelser for eurolandene plus de øvrige medlemsstater, der har tilsluttet sig pagten, herunder Danmark. Landene skal "sikre en omkostudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten" og "åbne beskyttede sektorer". Med andre ord vil pagten i langt de fleste lande betyde lønnedgang, krav om højere pensionsalder og øget udliciteringer af den offentlige sektor.



Den såkaldte six-pack
Pagten er et af tre elementer fra topmødet, der alle understøtter den samme udvikling: politiske beslutninger om fordelingen af goderne i samfundet flyttes fra de nationale parlamenter til EU-niveau.
Et andet element er seks direktiver om økonomisk styring. De kaldes også for "six-pack". Her lægges der op til, at EU skal have kompetence til at gribe ind i alle 27 medlemsstaters politikker, for at forhindre - det EU-kommissionen - kalder "makroøkonomiske ubalancer". Samtidigt introduceres der sanktioner til de lande, som ikke kan eller vil gennemføre EU’s politikker. Og som prikken over i’et, foreslår Kommissionen, at Rådet skal mønstre et kvalificeret flertal for at blokere for Kommissionens sanktioner. Det såkaldte "europæiske semester" er allerede indført og betyder, at finanslove skal tilsendes EU meget tidligt på året, så Kommissionen og Rådet kan stille forslag til medlemsstaternes finanslove, før de kommer op i de nationale parlamenter.
Vækst- og stabilitetspagten styrkes ved indførelse af mål for, hvor hurtigt den offentlige gæld skal nedbringes. Dermed bliver det svært at bruge offentlige investeringer til at ”sætte gang i hjulene” - især, hvis der allerede er et offentligt underskud i landet.

Ændring af traktaten
Traktatændringen, der er indførelsen af den "europæiske stabilitetsmekanisme" (ESM), blev ligeledes godkendt. Den vil have en effektiv udlånskapacitet på 500 milliarder euro. Den er gennemført efter "fast-track-proceduren" - altså ikke den ordinære procedure, som bl.a. kræver at repræsentanter for nationale parlamenter tages med på råd via det der kaldes et konvent.
Landenes adgang til stabilitetsstøtten vil være betinget af nationale tilpasningsprogrammer og tildelingen sker på politiske betingelser, som forhandles af Den Internationale Valutafond (IMF) og Kommissionen i fællesskab, i samarbejde med Den Europæiske Centralbank, ECB. Karakteren af betingelserne har befolkningerne i Grækenland og Irland allerede oplevet i form af lønnedgang og markante velfærdsforringelser.
Mens europluspagten er vedtaget med topmødet, skal traktatændringen igennem en ratifikationsprocedure i de nationale parlamenter. Endelig skal lovpakken - six-pack -om økonomisk, styring behandles i Ministerrådet og EU-parlamentet før den er endeligt vedtaget.
Bliver alle tre tiltag vedtaget i deres nuværende form, er det det første store skridt i retning af en samlet EU-finanspolitik.
Sverige, Storbritannien, Tjekkiet og Ungarn har valgt at stå uden for europagten.