30. april 2008 stemte et flertal i Folketinget for regeringens lovforslag om ratificere EUs nye forfatning kaldet Lissabon-traktaten. 35 danskere accepterede ikke, at den blev godkendt uden, at vælgerne blev spurgt. De lagde sag an mod regeringen for brud på den danske grundlov. Regeringen og dens sagfører, kammeradvokat Peter Biering, har gjort alt hvad de kunne for at spænde ben for sagsøgerne. Landsretten gav regeringen ret i, at sagsøgerne ikke havde retlig interesse i sagen. Og myndighederne afviste at give sagsøgerne fri proces, som ellers er normalt i den slags sager. Biering forsøgte at give sagen dødsstødet, da han kort før jul fortalte Højesterets dommere, at de skulle afvise at behandle, da de jo ikke var en forfatningsdomstol.

Traktat-ændring om eurokrisen
Dagen efter retsmødet tog statsminister Lars Løkke Rasmussen med smil på læben til topmøde i Bruxelles og bakkede op om, at Lissabon-traktaten – kun et år efter at den trådte i kraft – skulle ændres med en tilføjelse, som sagde:
”De medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere en stabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det er nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed. Ydelsen af enhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af mekanismen vil være underlagt streng konditionalitet.”
Kort sagt: EU kan sætte et medlemsland under stram økonomisk administration som Irland i dag oplever det med diktater om ekstreme sociale nedskæringer og lønforringelser.
Selvom Danmark står udenfor eurozonen har Løkke Rasmussen gjort det klart, at Danmark skal med i en sådan ordning. Og et flertal i Folketinget har støttet statsministerens udmelding og indtil videre forholdt sig positiv overfor traktatændringer.
Folkebevægelsen kritiserede straks, at regeringen og ja-politikerne vil binde Danmark tættere til euroen ved at godkende mindre økonomisk selvbestemmelse og sanktioner, når befolkningen sagde klart nej til euroen ved folkeafstemning i 2000 og det nej senest er bekræftet af en meningsmåling fra Danmarks Statistik lige før jul, hvor 54,9 pct. vil stemme nej til euroen.

Stop ratificering af ændringer!
11. januar blev Løkke Rasmussens smil noget anstrengt, da Højesterets dommere enstemmigt gav sagsøgerne i traktat-sagen medhold i, at de havde retlig interesse i sagen og at Landsretten dermed skal realitetsbehandle den.
Regeringens advokat bøjede sig derefter hurtigt for sagsøgerne ønske om, at retssagen ikke skulle trækkes i langdrag. ”Det er ikke svært at regne ud, at denne sag ikke kommer belejligt for stats- og udenrigsministeren. En sag, som internationalt kan skabe tvivl om Danmarks placering i EU”, udtalte Peter Biering.
Den kommentar lå på sin vis ikke langt fra Folkebevægelsens reaktion:
-  Med afgørelsen er der stillet spørgsmålstegn ved den juridiske gyldighed af Folketingets godkendelse af Lissabon-traktaten. Så længe dét spørgsmål er uafklaret, må al dansk ratificering af nye traktatændringer sættes i bero, udtalte Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Situationen rejser flere spørgsmål. Hvis Danmarks ratificering ikke er afklaret, er Lissabon-traktaten så overhovedet gyldig, når EUs regler kræver, at alle medlemslande har ratificeret? Og endnu mere betydningsfuldt: Hvis sagen ender med en dom, som giver sagsøgerne medhold i, at ratificeringen var grundlovsstridig, hvad sker der så?
Indtil videre har sagsøgerne i hvert fald konstateret, at Højesterets afgørelse er en sejr for demokratiet: ”Til Højesterets ære dømte retten det både demokratisk og juridisk rigtige, at borgerne kan føre tilsyn med politikernes beslutninger.”