På EU-topmødet i Bruxelles fredag den 29. oktober bakkede EUs regeringsledere op om forslagene fra EU-præsident Herman van Rompuys såkaldte task force. For at nå frem til Rompuys ønske om en økonomisk regering i EU foreslår Task forcen bl.a. , at alle EU-lande kan få økonomiske sanktioner, hvis de ikke opfylder EUs krav til den økonomiske politik samt at EU skal have første udkast til landenes finanslove tilsendt flere måneder før de behandles af de nationale parlamenter. Tiltagene vil efter alt at dømme kræve justeringer af Lissabon-traktaten, men statsminister Lars Løkke Rasmussen mener ikke, det kræver folkeafstemning.
- Topmødet har givet Rompuy den opgave, at arbejde videre med forslag til strammere EU-styring af landenes økonomiske politik, men samtidig for alt i verden undgå folkeafstemninger, lød reaktionen straks fra Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
- Vi finder det uacceptabelt, at vælgerne ikke spørges, om de vil under forstærket EU-styring. Derfor ønsker Folkebevægelsen en vejledende folkeafstemning, hvor befolkningen bliver spurgt om de er enige i, at flere og flere beslutninger om Danmarks økonomiske politik flyttes fra Folketinget til EU.
Næste dag blev Folkebevægelsens landsmøde indledt med oplæsning af en udtalelse fra det afgående forretningsudvalg, hvori det bl.a. hedder:
”Folkebevægelsen mod EU er dybt forarget over, at et flertal af Folketinget tilsyneladende vil sige ja til, at Lissabontraktaten ændres. (...) Vi opfordrer Folketinget til at spørge den danske befolkning, om der forsat skal overføres magt til EU på det økonomiske område.”

Ansvarsflugt på Christiansborg
Umiddelbart er der ikke tegn på, at Folketinget vil spørge befolkningen om de nye magtbeføjelser til EU. Om det ændrer sig, når tiltagene bliver mere konkretiseret på EU-topmødet den 16.-17. december, må tiden vise. Imidlertid vil S og SFs partiledere, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, gerne have sende rets- og militærundtagelserne til folkeafstemning for at få dem afskaffet, hvis de to kan danne regering efter et valg. Det fremgår af deres EU-handleplan, der blev offentliggjort sidst i november.
- Når de EU-begejstrede partiledelser har travlt med at afskaffe vores undtagelser, så handler det i virkeligheden om ansvarsflugt. En afskaffelse af retsundtagelsen betyder, at politikerne på Christiansborg ikke længere ville have hånd i hanke med - og det samme ansvar for - retspolitikken og vores retssikkerhed. Det samme gælder naturligvis ved en afskaffelse af den militære undtagelse, som vil placere beslutninger om forsvar og militær i Bruxelles. Det kan så ses i lyset af, at EU-landene bl.a. er blevet enige om at ”forpligte medlemsstaterne til en gradvis forbedring af den militære kapacitet”, som der står i Lissabontrakaten, siger talsperson Folkebevægelsens Ditte Staun om udmeldingen.
- Der er bare ingen gode grunde til afstemninger om undtagelserne. Derimod ser vi meget gerne, at politikerne tager ansvar og spørger befolkningen om den underminering af euroundtagelsen, som den gradvise afgivelse af selvbestemmelse over finanslov og økonomisk politik er et klart udtryk for.