Ændring af EU´s regler må være en del af et nyt regeringsgrundlag

Efter EU´s udvidelse med en række østeuropæiske lande 1. maj 2004, har spørgsmålet om social dumping presset sig på i de”gamle” medlemslande. Da franskmændene stemte nej til ”Forfatningstraktaten” i 2005 spillede frygten for invasion af underbetalt arbejdskraft en stor rolle. Frygten viste sig at være velbegrundet, også i Danmark. Hver dag ser vi nye eksempler på, at østeuropæiske arbejdere bliver groft udnyttet. Det breder sig til flere og flere brancher. Det er en trussel mod løn- og arbejdsvilkår på hele arbejdsmarkedet, og mod vores velfærdssystem. Når arbejdskraft til halv pris (eller mindre) bliver normen, så er der ikke råd til velfærd.

Fremskridt ved OK2010
Derfor er det positivt, at de faglige ledere er begyndt at tage problemet alvorligt. Det så vi ved overenskomstforhandlingerne i 2010, hvor det lykkedes at komme igennem med krav om adgang til lønoplysninger og hurtigere sagsbehandling ved mistanke om løndumping. I S og SF´s oplæg om ”Fair Løsning” er der også gode forslag til, hvordan vi kan bekæmpe social dumping.

Kædeansvar i overenskomsterne
De foreslåede løsninger bevæger sig inden for rammerne af EU-reglerne. Der er faktisk også nogle muligheder, vel at mærke uden at vi behøver gå på kompromis med vore faglige principper i form af ”almengøring” af overenskomsterne, eller lovgivning om mindsteløn.
Det er således ikke ulovligt, hvis overenskomstparterne aftaler et ”kædeansvar”, hvor medlemmer af arbejdsgiverforeningen kan gøres økonomisk ansvarlig for løn- og arbejdsvilkår hos underentreprenørerne. Det må nødvendigvis blive et hovedkrav ved næste overenskomstforhandling i 2012, sammen med andre krav, der kan styrke arbejdsgivernes interesse i at udbrede overenskomstdækningen til alle underleverandører.

Bestilleransvar
Folketinget kan også gøre meget. Der kan indføres et ”bestilleransvar”, som sikrer, at enhver virksomhed, der bestiller en tjenesteydelse, kan gøres økonomisk ansvarlig for retmæssige krav om løn, skat og arbejdsmiljø hos leverandører og underleverandører. Folketinget kan vedtage langt skrappere krav til registrering, give fagforeningerne adgang til arbejdspladserne for at kontrollere lønsedler og ansættelsforhold, tilføre flere ressourcer til Skat og Arbejdstilsyn og indføre strengere straffe for arbejdsgivere, som ikke overholder reglerne. Det vil alt sammen bidrage til at ændre kulturen, således at bygherrer og bestillere af tjenesteydere i højere grad benytter sig af virksomheder, der har orden i sagerne.

Et utal af indgreb
Men der skal mere til, hvis vi for alvor vil dæmme op for den sociale dumping, der er en følge af EU´s indre marked. Især siden den såkaldte ”EF-pakke” i 1986 har EU gennnem et utal af forordninger og direktiver begrænset landenes ret til selv at bestemme skatteregler og regler om social- og arbejdsmarkedspolitik, med det formål at fremme den ”frie bevægelighed”. EF-Domstolen har også gjort sit gennem en stribe domme i 2007-2008 (Viking-Line, Laval, Rúffert og Luxembourg).
Gennem disse domme blev det udtrykkelig forbudt for fagforeningerne og medlemslandene at stille krav om lige vilkår, når det gælder udstationerede arbejdere.

EU-regler må ændres
Derfor må Danmark kræve ændring af EU´s regler på nogle helt afgørende punkter: Skattefordelene for udstationerede arbejdere skal ophæves. Laval-dommen skal omstødes gennem en ændring af udstationeringsdirektivet, så vi genvinder retten til at konflikte for nøjagtig de samme løn- og arbejdsvilkår for udstationerede arbejdere som for danske. Der skal indføres en ”social protokol”, som foreslået af EFS (Euro-LO), så det en gang for alle slås fast, at faglige og sociale rettigheder er overordnet EU´s regler om fri bevægelighed.
Det er ikke nogen let opgave. Stærke kapitalinteresser og de fleste regeringer – inklusiv VKO - vil modarbejde dette af al magt. Det er blot endnu en grund til at skifte regeringen ud, og presse på for at ændring af EU-reglerne på dette område bliver en del af den ny regerings politik.