Anders taler ved sejrsfest i oktober 2009 i forbindelse med en langvarig konflikt i Trekroner, hvor polske håndværkere blev voldsomt underbetalt, men hvor sagen endte med at der blev skrevet overenskomst. Foto: TIB-Nyt

På Folkebevægelsen mod EUs landsmøde i april 2009 kom næstformanden for Byggefagenes Samvirke Per Olsen op til talerstolen, hvor MEP Søren Søndergaard overrakte blomster og et beskedent bidrag på 50.000 kroner til samvirkets indsats mod underbetaling af udenlandske kolleger.
Og der er brug for mange penge til indsatsen mod social dumping. Formanden for Byggefagenes Samvirke Anders Olesen vurderer, at det koster den københavnske fagbevægelse mange millioner om året.
- Men det er ganske simpelt et spørgsmål om overlevelse. Vi har set, hvordan det går, når fagbevægelsen bliver svækket så meget, at man ikke længere er i stand til at opretholde og udvikle de kollektive overenskomster. I forbindelse med Berlinmurens fald oplevede Tyskland en voldsom tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, da der skulle bygges utrolig meget. Griske bagmænd udnyttede situationen til at tjene endnu flere penge, end de ellers kunne have gjort, ved at anvende social dumping, forklarer Anders Olesen.
- Den tyske fagbevægelse magtede ikke opgaven i den situation. Det førte til at lønnen faldt, arbejdsløsheden steg og medlemmerne kunne ikke se nogen idé i at være medlem af en fagforening, der ikke kunne varetage fællesskabets interesser og meldte sig ud. Sådan ville det også gå her, hvis ikke vi magtede at overkomme opgaven med at overenskomstsikre og tage konflikterne, når de kommer. Så ville det gå den danske fagbevægelse, som det gik den tyske, og vi ville lande på et lønniveau på det halve af, hvad vi har i dag, vil jeg tro.

- Vi er alle bygningsarbejdere!
Problemerne med underbetaling af udenlandsk arbejdskraft begyndte så småt i 90’erne med italienske, portugisiske og tyske firmaer. Derfor betød EUs såkaldte østudvidelse i 2004 svære overvejelser for Byggefagenes Samvirke.
- Skulle vi gå ind for at bruge muligheden for i en overgangsperiode at lukke af? Eller skulle vi gå ind for en eller anden form for regulering? Vi valgte efter lange diskussioner ud fra et godt gammelt fagbevægelsesprincip at sige: Alle er velkomne! Vi vil ikke skelne mellem polakker, tyskere og danskere. Vi er alle sammen bygningsarbejdere
- Ingen skal udnyttes til at arbejde på andre vilkår end dem, vi har forhandlet os frem til gennem vores kollektive overenskomster. Med det som udgangspunkt sagde vi, at den organiserende indsats med at få kollegerne i fagforening, få overholdt overenskomster og så videre, det er en opgave som vi påtager os og som vi ikke ønsker lovgivning omkring. Altså fastholdelse af den danske model også i hele spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft.

Introduktion til danske forhold
De udenlandske kolleger i Danmark arbejder ofte under forhold, der er bedre end i deres hjemland, men som er langt værre end for deres danske kolleger. Timelønninger på 50 kroner i timen, lange arbejdsdage og perioder, elendige sikkerhedsforhold, dårlig indkvartering, trusler om ikke at kontakte fagforeninger og trusler om hjemsendelse, hvis man opponerer mod vilkårene.
- Skurkene i denne sammenhæng er såvel danske som udenlandske bagmænd, hvor en del af aktiviteten må betegnes som egentlig mafiavirksomhed. Derfor har vi også oplevet, at der i forhold til vores polske kolleger har været anvendt rå magt, trusler om vold og vold, siger Anders Olesen.
Han forklarer, at det normalt er den fagforening, som opdager, at noget er galt, der i første omgang går ind, forsøger at organisere arbejdskraften og forhandle en overenskomst.
- Tit og ofte lykkes det for fagforeningen at få tingene på plads. Men i de grelle eksempler, hvor vi ikke har succes med en forhandling – og det er rigtig mange gange – så benytter vi os af den danske model, hvor vi varsler konflikt og sympatikonflikt. Det er der, hvor organisationerne i Byggefagenes Samvirke går sammen om den arbejdsopgave, det er at bemande og gennemføre en faglig blokade – samtidig med, at vi forhandler og forsøger at få vores udenlandske kolleger over på vores side.
Den gode kontakt til de udenlandske – som oftest polske - kolleger er meget vigtig for Byggefagenes Samvirke. Derfor er der ansat en polak og en polsk-talende dansker, hvis arbejde bl.a. har medført oprettelsen af en polsk klub indenfor samvirket. Og Anders Olesen fortæller, at tyske kolleger arbejder på at få oprettet en tysk klub.
- Derudover har vi iværksat et integrationsprogram med penge fra Beskæftigelsesministeriet, hvor vi introducerer polske arbejdsgivere og kolleger til det danske arbejdsmarked. Det gør vi i samarbejde med danske arbejdsgivere. Hovedparten af de danske arbejdsgivere tager afstand fra den udnyttelse, som de få iværksætter. Hvis det bliver almindeligt, at man kan slippe igennem med underbetaling, så vil de ganske enkelt ikke kunne vinde arbejdsopgaver og licitationer, for de indregner jo overenskomster, forklarer Anders Olesen.

Behov for systemskifte
Anders Olesen er helt bevidst om, at fagbevægelsen ikke kan nøjes med daglige kamp på arbejdsmarkedet rundt om i Danmark. En række domme ved EF-domstolen – Laval, Rüffert og Luxembourg - har nemlig undergravet konfliktretten og bl.a. kendt svensk fagbevægelses konflikt imod underbetaling af lettiske kolleger i Laval-sagen ulovlig.
- Den danske model baserer sig på, at man altid har ret til at kæmpe sig til en overenskomst. Når EU’s regler er sådan indrettet og nu overordnet set har gjort det ulovligt, så er den danske model under voldsomt pres, konstaterer Anders Olesen
- Overordnet skal der ske en ændring i EU-systemet, hvor man bliver enige om at lave en social protokol, som siger at de faglige rettigheder altid vægter højere end de fire friheder for kapital, varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Det er en fundamental ændring af hele grundlaget for EU, hvor netop varetagelse af kapitalens interesser har den tungeste vægt. Det er et systemskifte, at få den sociale protokol vedtaget. At få den vedtaget vil kræve en mobilisering af den samlede europæiske fagbevægelse, så der sikres flertal for det både på nationalt plan og europæisk plan. Det er en voldsom opgave, som vi meget gerne kaster os ud i, fastslår Anders Olesen.
- Det er en nødvendighed at gennemføre en social protokol, hvis vi for alvor skal have gjort op med den sociale dumping. Og arbejdet skrider frem, men jeg er ikke optimist med hensyn til, at det kommer til at gå særlig hurtigt.


Læs mere om Byggefagenes Samvirke og deres indsats mod social dumping på www.bygsam.dk