Opstillingsgrundlag


for Folkebevægelsen mod EU ved EU-parlamentsvalget 2009


Det er Folkebevægelsens mål, at Danmark frigør sig fra sit medlemskab af Den Europæiske Union. Folkebevægelsens liste N er den konsekvente unionsmodstanderliste.

Folkebevægelsen advarer imod, at Danmark bliver en delstat i Europas Forende Stater. I stedet ønsker Folkebevægelsen, at Danmark er en selvstændig stat i et åbent internationalt samarbejde.


FOLKEBEVÆGELSEN MENER,
at Danmark bedst kan bidrage til fredeligt, åbent, ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem alle lande ved at stå uden for EU.

Vi vil derfor arbejde for, at Danmark påny får en selvstændig udenrigs- og sikkerhedspolitik samt handels- og bistandspolitik. Danmark skal genvinde sin selvstændige stemme i internationale forhandlinger – f.eks. i FN, Europarådet, OSCE og Nordisk Råd.

Danmark skal atter kunne arbejde for, at FNs rolle som fredens og det globale miljøs forsvarer og beskytter styrkes og gøres uafhængig af supermagters særinteresser. Danmark skal arbejde for en bæredygtig udvikling, øget bistand til de fattige lande og en regulering af verdenshandelen til alles fordel. Denne regulering skal ske under hensyntagen til miljø, folkesundhed og de fattige lande.

Folkebevægelsen mod EU vil arbejde for et åbent Europa og en åben verden, hvor det enkelte land selv vælger den form for samarbejde og de samarbejdspartnere, som det politisk, økonomisk, socialt og kulturelt finder passende. Danmark skal styrke sit samarbejde med de øvrige nordiske lande på alle felter, og på dette område vil Folkebevægelsen tage en række initiativer i den kommende periode, ikke mindst med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Økonomiske, kulturelle og miljøpolitiske forbindelser mellem det danske folk og folkene uden for EU skal udvikles.


FOLKEBEVÆGELSEN STØTTER et godt naboskab mellem Danmark og EU.
Folkebevægelsens politik er, at Danmark ved en udtræden af EU
- genindtræder i frihandelsområdet EFTA
- ligesom Schweiz får en frihandelsaftale med EU
- tager initiativ til et øget nordisk samarbejde
- opprioriterer arbejdet i Europarådet, OSCE og FN
- tager initiativ til øget samarbejde med resten af verden.

Ved et dansk medlemskab af EFTA kommer EFTAs fælles handelsaftaler automatisk til at gælde for Danmark. Dette gælder både for EFTAs aftaler med mange lande i andre verdensdele og for EFTAs aftaler med EU.


FOLKEBEVÆGELSEN ANBEFALER en schweizisk løsning.
EFTA-medlemmet Schweiz har valgt at indgå tosidede aftaler med EU fra sag til sag. Schweiz og EU mødes derved som ligeværdige forhandlingspartnere, og aftalerne bliver så omfattende, som Schweiz giver tilslutning til. Dette betyder, at det schweiziske folk har en bedre demokratisk kontrol med samarbejdet med EU.
Folkebevægelsen foretrækker en schweizisk ordning frem for EØS-aftalen.


FOLKEBEVÆGELSEN STØTTER, at Danmark tager globalt ansvar.
EUs handelspolitik er – sammen med landbrugspolitikken – ødelæggende for landbrug og industri i mange fattige lande i og uden for Europa. Gennem prisdumping, kvoter og reguleringer smadrer EUs politik erhvervslivet i både udviklingslande og europæiske lande uden for EU.

Af hensyn til de fattige i ulandene skal EUs handelsmure og landbrugspolitik afvikles. Folkebevægelsen peger på, at Danmark ved et medlemskab af EFTA slipper for EUs landbrugspolitik og handelsmure. Dermed kan Danmark selv give ulandene handelsfordele.


FOLKEBEVÆGELSEN MODSÆTTER SIG, at Danmark bliver underlagt EUs ’’økonomiske og monetære union’’. Folkebevægelsen går ind for, at den danske krones automatiske binding til euroen skal opgives.


FOLKEBEVÆGELSEN STØTTER en udvikling af den nordiske velfærdsmodel.
Det danske og nordiske velfærdssystem adskiller sig på mange måder fra systemerne i de andre EU-lande. I Norden bygger velfærdssystemet på det solidariske princip og på skattefinansiering. Vi ønsker, at det er Folketinget, der skal træffe beslutning om omfanget og finansieringen af socialpolitikken i Danmark.

I stedet for ØMU’en ønsker vi, at den nordiske velfærdsmodel bliver udbygget. Nej’et til ØMU’en ved folkeafstemningerne i Danmark i 2000 og i Sverige i 2003 bekræfter, at både det svenske og det danske folk støtter den nordiske velfærdsmodel. I Lissabontraktaten bliver ØMU’en tværtimod styrket.

Den danske aftalemodel med fri forhandlings- og konfliktret skal bevares. EF-Domstolen skal ikke være dansk arbejdsret.

Folketinget skal have frie hænder til at føre en solidarisk socialpolitik.


FOLKEBEVÆGELSEN STØTTER en selvstændig dansk miljøpolitik.
Folkebevægelsen opfordrer Folketinget til at sikre, at Danmark går foran i kampen mod klima-katastrofen, såvel i praktisk handling som i internationale forhandlinger.

I forhold til de klimatrusler, som FNs klimapanel har beskrevet, er EUs forslag til løsninger helt utilstrækkelige.
EUs klimapolitik er desuden underlagt industri- og atomkraftlobbyen. Det er derfor direkte skadeligt,
at EU skal tale med én stemme i klimapolitikken. Dette har den danske regering accepteret.

Folkebevægelsen mener, at Danmark bedst lever op til sit globale medansvar for en bæredygtig udvikling ved, at vi taler med vores egen stemme i alle miljøpolitiske spørgsmål.

Politisk og økonomisk frihed giver et samfund flere handlemuligheder. Derved bliver landene bedre i stand til at forvalte deres naturressourcer på en økologisk bæredygtig måde. Samtidig får landene bedre muligheder for at reagere optimalt på de globale økologiske og miljømæssige udfordringer.

Miljøgarantien fra 1986 forudsætter, at Danmark uden videre kan fastsætte bedre regler end EU inden for ydre miljø, arbejdsmiljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. Men denne garanti respekteres ikke af EF-domstolen, som dømmer til fordel for det grænseløse indre marked. Derfor er miljøgarantien en illusion.

Folkebevægelsen mod EU vil fastholde det danske folks ejendomsret til vor jord og øvrige natur-ressourcer – herunder energiressourcerne i Nordsøen.

Vi ønsker at opretholde bæredygtige lokalsamfund – også i landdistrikterne. Derfor afviser vi EF-domstolens forsøg på at underminere landmændenes bopælspligt.


FOLKEBEVÆGELSEN MODSÆTTER SIG EUs traktater.
Det danske folk sagde nej til Maastricht-traktaten i 1992; det franske og det hollandske folk sagde allerede i 2005 nej til indholdet i den senere Lissabontraktat.

EUs seneste traktater fra Nice (2000) og fra Lissabon (2007) har et centralistisk og udemokratisk indhold. Kun irerne er blevet spurgt om de 2 traktater, der altså gennemtvinges hen over hovederne på alle de andre folkeslag i EU.

Et frit samfund kan kun eksistere, hvis folket har myndighed over sin egen tilværelse. Dette under-graves af, at de 27 regeringer i EU i deres erklæring til Lissabontraktaten godkender, at EU-retten har forrang frem for national lovgivning.

Dette giver EF-domstolen frie hænder til at udvide det Indre Marked til nye områder, f.eks. sundhed, uddannelse og unionsborgerskab.


FOLKEBEVÆGELSEN MODSÆTTER SIG, at Danmark bliver underlagt unionsborgerskabet og EUs såkaldte ”charter for grundlæggende rettigheder”.

Dette charter indfører unionsborgerskabet. Det sker på trods af, at tilhængerne efter Maastricht-afstemningen lovede, at ’’Danmark skal ikke være forpligtet i forhold til unionsborgerskabet’’. Tilhængerne skal holdes fast på dette løfte. Derfor skal Danmark afvise EF-domstolens domme om unionsborgerskab.
Lissabontraktaten gør charteret juridisk bindende. England og Polen har fået undtagelser fra charteret. Danmark har ikke fået en undtagelse. Tilhængerne svigter dermed deres løfte om at holde Danmark fri af unionsborgerskabet.


FOLKEBEVÆGELSEN MODSÆTTER SIG
-  at Danmark bliver underlagt en politisk og militær union i EU
-  at Danmark deltager i opbygningen af et militær-industrielt kompleks i EU
-  og at Danmark skal forpligte sig til ”at øge sin militære kapacitet”, som det fremgår af Lissabon-traktaten.

De nordiske lande har traditionelt støttet FN. Sådan skal det fortsat være. Derfor vil Folkebevægelsen fastholde EU-tilhængerne på de løfter, som de gav efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992, nemlig at Danmark skal holde sig uden for EUs såkaldte ’’forsvarspolitiske dimension’’, der gradvis vil omdanne EU til en politisk og militær union. EU kan aldrig blive et fredens projekt.

Danmark skal ikke være del af en militær union, der vil kunne optræde uden mandat fra FN, og som bygger på engelske og franske atomvåben.

Forsvarsundtagelsen bør være med til at sikre, at det danske fredsarbejde først og fremmest går gennem FN, og at arbejdet dermed sætter fokus på dem, der har behov for hjælp, og ikke på EUs interesser.


FOLKEBEVÆGELSEN MODSÆTTER SIG, at Danmark bliver underlagt ”Fort Europa”.

Folkebevægelsen ønsker, at mennesker kan handle, bo, studere og arbejde på tværs af grænser.

Vi arbejder på et ikke-racistisk grundlag og er imod etnisk diskrimination, politisk undertrykkelse og vold.

Efter Maastricht-afstemningen i 1992 lovede tilhængerne, at Danmark ikke skal underlægges overstat-lige afgørelser på det retlige og det politimæssige område. I strid med dette løfte vil tilhængerne nu underlægge Danmark EUs regler om politi og retsvæsen.

Folkebevægelsen afviser Europol, Eurojust samt Lissabontraktatens øvrige retlige og politimæssige organer. Desuden ønsker vi, at Danmark – ligesom England og Irland – ikke skal deltage i Schengen-samarbejdet.

Vort alternativ på dette område er en fortsat aktiv dansk deltagelse i Interpol og andet mellemstatligt politisamarbejde. Dette arbejde skal følge FNs og Europarådets regler om respekt for menneske-rettighederne. Dette skal sikre borgernes retssikkerhed.

Danmarks flygtningepolitik skal afgøres i Danmark i samarbejde med FN og under nøje overholdelse af FNs flygtningekonvention. Folkebevægelsen arbejder for øget støtte til FNs flygtningearbejde.

Med eller uden Lissabontraktaten vil tilhængerne systematisk forsøge at udvande retsundtagelsen. Deres formål er blandt andet at undergrave FNs flygtningepolitik. Dette vender Folkebevægelsen sig imod.


FOLKESTYRET UNDER PRES
Hvis Lissabontraktaten træder i kraft, og de fire undtagelser fjernes, undergraves de fremtidige genera-tioners ret til selvbestemmelse, og folkestyret kommer under forstærket pres.

Derfor afviser Folkebevægelsen en ophævelse af de fire undtagelser.

Derudover foreslår vi afholdelse af en folkeafstemning om selve det danske medlemskab af EU. Denne folkeafstemning skal gennemføres i den kommende valgperiode og forberedes med en grundig og lige-værdig diskussion om Danmarks rolle i Europa og i verden. Meget er sket med EU siden Danmarks tilslutning til EF i 1973, og nu må det være op til den danske befolkning at afgøre, om den virkelig ønsker at deltage i den fortsatte opbygning af EU-staten.




Rammer

for opstilling af liste N og for Folkebevægelsens arbejde i EU-Parlamentet


Et frit, selvstændigt og ansvarligt Danmark

Folkebevægelsen mod EU kæmper for Danmarks frihed og selvstændighed, fordi vi mener, at det vil gavne både Danmark og den øvrige verden. Folkebevægelsen mod EU ønsker ikke et Danmark, der lukker sig inde bag Fort Europa eller EUs toldunion. Folkebevægelsen mod EU ønsker et an-svarligt Danmark, som kæmper for en bedre verden med mere retfærdighed og mindre vilkårlighed.

Ved det kommende parlamentsvalg søger liste N samarbejde, herunder valgforbund, med andre unionsmodstandere og -kritikere.

Folkebevægelsen vil fortsætte det tætte samarbejde med alle unionsmodstandere i Danmark, det øvrige Norden og hele Europa på et demokratisk og ikke-racistisk grundlag.

Folkebevægelsen mod EU er ikke et politisk parti og har ikke planer om at blive det. Derfor op-stiller vi hverken ved folketingsvalg eller ved kommunale valg.

Ved at stemme på liste N tilkendegiver man bedst sin unionsmodstand uden at svigte det parti, man stemmer på ved andre valg.

Parlamentsgruppen

Liste Ns medlemmer af EU-parlamentet deltager i Folkebevægelsens landsmøder og forretnings-udvalgsmøder med taleret, men uden stemmeret.

De deltager i øvrigt i Folkebevægelsens virksomhed, som den besluttes af de årlige landsmøder. I tvivlstilfælde rådfører de sig med forretningsudvalget. De aflægger beretning til landsmødet om deres arbejde i EU-parlamentet og deltagelse i Folkebevægelsens samlede arbejde.

Hvis et af liste Ns medlemmer af EU-parlamentet bliver valgt til Folketinget eller til partiformand, skal vedkommende afgive sin plads i EU-parlamentet, hvor suppleanten overtager mandatet.

Folkebevægelsens repræsentanter kan deltage i et praktisk samarbejde for bedre at kunne løse op-gaver, som styrker unionsmodstanden, men går ikke ind i nogen overnational partipolitisk gruppe i EU-parlamentet.

Folkebevægelsens repræsentanter aflønnes efter aftale med forretningsudvalget, men lønnen kan aldrig overstige lønnen for et medlem af Folketinget.

Overskud derudover fra hvervet som EU-parlamentsmedlem tilfalder Folkebevægelsens oplysende virksomhed og administreres af Folkebevægelsens forretningsudvalg i samråd med de valgte repræsentanter.

Folkebevægelsens repræsentanter taler dansk ved alle officielle forhandlinger og forsvarer det danske sprogs fuldstændige ligeberettigelse med øvrige sprog.

Folkebevægelsen mod EU - liste N

Liste N er en tværpolitisk bevægelse og den eneste konsekvente unionsmodstanderliste. Listens kandidater forpligter sig til at arbejde for Danmarks frigørelse fra EU. Dette sker i en løbende politisk proces, hvor Folkebevægelsen vil arbejde for ethvert skridt, der tilbagefører selvbestem-melsesret til Danmark. Ligeledes støtter Folkebevægelsen mod EU ethvert folk, der vil det samme.

Liste N-kandidater

Liste N opstiller 20 kandidater sideordnet på en liste, der afspejler EU-modstandens bredde med hensyn til politiske opfattelser, erhverv, køn, alder og bopæl.

Kandidaterne opstiller på Folkebevægelsens Idegrundlag fra år 2000 og på Opstillingsgrundlaget og disse Rammer vedtaget på landsmødet i 2008.