Kortfattede fakta og argumenter om bl.a. EU-hær, EU-oprustning, a-våben i EU, våbenhandel, minerydning og humanitære aktioner


EU betyder oprustning

I Lissabon-traktatens artikel 42, stk. 3 står der” Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet.”.
Den seneste årsrapport fra det internationalt anerkendte fredsforskningsinstitut SIPRI viser, at EU-landene samlet set brugte over 235 milliarder dollars på forsvarsudgifter i 2007. Og det tal er stigende. Kommissionen ønsker, at EU skal kunne måle sig med USA, som brugte 546 milliarder dollars på forsvarsudgifter i 2007. Se mere på SIPRIs hjemmeside - klik her!
Afskaffes den militære EU-undtagelse skal Danmark bidrage til EUs såkaldte fælles forsvar, hvilket vil koste mindst 8 millioner skattekroner om året. Og EUs militærbudget er kraftigt stigende. EU i 2003 brugte 50 millioner euro på "udenrigs- og sikkerhedspolitik", som især dækker over EUs militære projekt. Det er steget til 282,25 millioner euro i 2008.


EU-hær opbygges

Allerede i 1999 besluttede regeringslederne at oprette en militær udrykningsstyrke med op til 60.000 soldater samt et beredskab på yderligere 250.000 soldater.
I 2004 vedtog man, at der skulle stort antal kampgrupper. Indtil videre er der oprettet 13 af dem på hver 1.500 soldater, som kan rykke ud med 5-10 minutters varsel. EU har bl.a. også oprettet en militærkomite, en militærstab, et satellitcenter og et forsvarsagentur.


EU diskuterer a-våben

Frankrig og Storbritannien har atomvåben. Spørgsmålet om atomvåben har hele tiden været en underliggende faktor for opbygningen af et EU-forsvar. Det fremgår af det parlamentariske forum, som diskuterer det såkaldte fælles forsvar i EU - Den Vesteuropæiske Union (WEU). Se det seneste notat herom fra WEU -klik her!


EU fremmer våbenproduktion og -handel

Kommissionen vil gerne styrke europæisk våbenproduktion og -forskning. Men EU-landene gør i forvejen en hel del mht. våbenproduktion og - handel.
EU-landene står samlet set for lige knap en trediedel af den globale våbeneksport. Syv af EUs mest aktive medlemslande på dette område solgte i 2006 våben for over 78 milliarder dollars, fremgår det af oplysninger fra SIPRI.
EUs kontrol med våbenhandlen er jævnligt blevet kritiseret af Amnesty International. For eksempel er franske kamphelikoptere produceret i Indien blev solgt til Nepal og brugt mod civile mål. Et italiensk firma har deltaget i produktion af mobile henrettelseskamre til Kina. Og i 2007 planlagde et indisk firma at producere kamphelikoptere til diktaturet i Burma sammen med seks EU-lande.


EU kræver ikke FN-mandat

EUs Nice- og Lissabon-traktater stiller ikke krav om FN-mandat for militære operationer. Det diskuteres i EU om FN-mandater overhovedet er nødvendige. Som led i EU-tilpasning har Finland ændret sin lovgivning, så der ikke længere stilles krav om FN-mandat.
Et flertal af danskerne - 79 pct. - kræver FN-mandat for vestlige landes militære operationer. Det fremgår af en meningsmåling, som Synovate foretog for tænketanken NyAgenda i oktober 2007. Læs rapporten fra NyAgenda "Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat"


Danmark rydder miner udenom EU

Så sent som januar 2008 bekræftede Kontoret for humanitær bistand og NGO-samarbejde i Udenrigsministeriet, at den militære EU-undtagelse ikke forhindrer Danmark i at deltage i minerydning rundt om i verden. Siden undtagelsen trådte i kraft for 15 år siden, har danske styrker deltaget i humanitære og fredsbevarende opgaver adskillige steder i verden. Danmark gennemfører i dag humanitær minerydning i 14 lande rundt om i verden.


Danmark skaber fred og sikkerhed udenom EU

Den militære undtagelse hindrer ikke dansk deltagelse i FN-operationer. Tværtimod deltog Danmark f.eks. i 8 ud af FNs 16 fredsbevarende operationer i efteråret 2008. Læs mere på www.un.org
Danmark er værtsland for SHIRBRIG-brigaden - en multinational fredsbevarende styrke som udelukkende opererer på grundlag af FN-mandat. Men dette synlige alternativ til EUs kampstyrker ønsker regeringerne i Danmark og Sverige at fjerne. På et møde sidst i november forsøger de enten at nedlægge eller forlade brigaden. Læs mere på www.shirbrig.org.